Jeg anvender AGAs (Wassermaxx) kulsyreflasker til både min Wassermaxx og min Sodastream. Efter hvad jeg har fået at vide, så fylder AGA sine kulsyreflasker i Nordtyskland og SodaStream sine kulsyreflasker langt nede i Tyskland. Dette, samt at kulsyren i den nye flaske, som fulgte med Sodastream maskinen, havde en bismag, gjorde, at jeg byttede den til en AGA kulsyreflaske, der hvor jeg købte min Sodastream Design maskine. De handlede nemlig også med Wassermaxx sodavandsmaskine.
Nu har jeg så prøvet på en anden Sodastream kulsyreflaske, bare for at se om det går.
Først kunne flasken ikke fyldes. Søgte på Internettet og fandt ud af, at Sodastream har et patent, som gør, at ventilen lukker ved for højt kulsyretryk for at hindre, at andre fylder deres kulsyreflasker. Smart, hva’?
Så jeg prøvede derfor at åbne ganske, ganske lidt for ventilen på den store flaske. Så blev flasken fra Sodastream fyldt uden problemer.